home
Virksomhed Produkter Afgrøder home Aktuel Kontakt Links Søg
 
Virksomhed > Virksomhed

Makhteshim-Agan søger Account Manager til plantebeskyttelses-midler til landbruget i Danmark og Sverige!

Makhteshim-Agan Industries er et israelsk baseret firma som blev etableret i 1998, hvor Makhteshim Chemical Works og Agan Chemical Manufacturers blev lagt sammen. Siden er andre selskaber blevet opkøbt og i dag markedsfører Makhteshim-Agan Industries plantebeskyttelsesmidler som er produceret i en lang række lande.

Fokus på plantebeskyttelsesmidler.
I løbet af de sidste 10 år har Makhteshim-Agan været inde i en meget positiv udvikling og omsætningen er i perioden således steget mere end 3 gange og er i 2003 mere end 1,1 mia USD. Med denne omsætning er Makhteshim-Agan den 7. største producent på det globale marked for plantebeskyttelsesmidler.

Ca. 90% af omsætningen kommer fra plantebeskyttelsesmidler og Makhteshim-Agan betragter denne produktgruppe som værende det absolut primære satsningsområde både på kort og på lang sigt. I strategien for de næste 5 år lægges der op til fortsat udvikling inden for produktgruppen samtidig med at den positive udvikling i omsætningen skal fortsætte.

Fokus på det europæiske marked.
Makhteshim-Agan har med stigende intensitet fokuseret på det europæiske marked og ca. 40 % af den samlede omsætning stammer fra aktiviteter i Europa. Opkøb af bl.a. Feinchemie i Tyskland er med til at sikre og udvikle denne position. Udover produktion i Europa har Makhteshim-Agan nationale salgsorganisationer i de fleste europæiske lande.

Fra generisk til primær producent.
Indtil for få år siden satsede Makhteshim-Agan næsten udelukkende på at producere og markedsføre plantebeskyttelsesmidler som ikke længere var beskyttet af originalproducenternes patent (generisk producent). I de senere år er væksten baseret på både nye generiske produkter og på opkøb af originalprodukter samt på opkøb af markedsføringsrettigheder af produkter enten globalt eller regionalt.

De sidste års meget kraftige strukturudvikling indenfor producenter af plantebeskyttelsesmidler har skabt nogle få meget store spillere på verdensmarkedet. I forbindelse med denne proces har der været mulighed for at opkøbe produkter som af flere forskellige årsager ikke ønskedes overført til de nye firmaer. Makhteshim-Agan forventer at frasalget af produkter vil fortsætte og vil fortsat være interesseret i at overtage produkter som passer ind i porteføljen.

Organisationen i Danmark/Sverige
For at sikre at produkterne fra Makhteshim-Agan anvendes optimalt med maximalt hensyn til lokale forhold er der i Danmark og Sverige lokale folk som rådgiver i faglige tekniske spørgsmål.